Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Fysiske handicap/sygdomme > Nyresygdomme
Share |

Nyresygdomme

Der findes to former for sygdom i nyrerne:
• kirurgiske nyresygdomme – rammer som oftest kun den ene nyre
• medicinske nyresygdomme – rammer begge nyrer, og der skelnes mellem akut og kronisk sygdom

En af nyrernes mange livsvigtige funktioner er at rense blodet. Kroppen nedbryder maden, men en række affaldsstoffer bliver tilbage. Det er nyrerne, der skaffer kroppen af med en stor del af disse. Nyrerne styrer kroppens væske- og saltbalance. Desuden styrer nyrerne en del af kroppens hormonale balance og dermed blodtryk og blodprocent.

En nedsat nyrefunktion betyder, at nyrerne ikke kan rense blodet eller styre kroppens væske- og saltbalance.

Der findes en række forskellige sygdomme, der kan nedbryde nyrernes funktion, bl.a.:
• betændelse, der angriber nyrer og nyrebækken
• kroniske forgiftninger og dannelse af sten i urinvejene
• forhøjet blodtryk, der kan nedbryde nyrerne
• medfødte sygdomme, som fx kræft i nyrerne eller følgevirkninger af diabetes

Eventuelle følgevirkninger
Der kan være en række følgevirkninger ved nyresygdomme, fx:
• udpræget og konstant træthed
• hudkløe
• kramper i arme og ben
• ødemer
• kortåndethed
• diarré
• dårlig appetit

De kirurgiske nyresygdomme kan behandles med et operativt indgreb, fx ved nyresten, cyster eller cancer i nyren.

Mange medicinske nyresygdomme medfører kronisk nyresvigt og gør det nødvendigt med dialysebehandling. Ved de kroniske nyresygdomme har kroppen igennem længere tid vænnet sig til påvirkningerne fra affaldsstofferne, og derfor er følgevirkningerne ofte ikke helt så udtalte som ved akutte nyresygdomme.

Der er to former for dialysebehandling:
• hæmodialyse (bloddialyse) – blodet bliver renset i en kunstig nyre i et såkaldt dialyseapparat. Behandlingen foregår primært på hospitalet 3 - 4 fire gange ugentligt á 3½-5 timers varighed. På de fleste dialyseafdelinger er der mulighed for enten dag eller aftendialyse.
• Peritonealdialyse (bughindedialyse) – dialysen foregår via bughulen. Personen står selv for dialysebehandlingen i eget hjem enten via 4-6 daglige poseskift eller via tilkobling til en natmaskine ca. 8-9 timer i døgnet.

En nyresygdom kan medføre social isolation, da sygdommen er meget tidsrøvende. Det gælder særligt for mennesker, der er i hæmodialyse, da 20 timer om ugen inklusiv transport er ikke ualmindeligt.

Den meget voldsomme og konstante træthed, der ofte følger med nyresygdommen, kan gøre det vanskeligt for mennesker med en nyresygdom at planlægge og overholde aftaler.

I svære tilfælde af nyresygdomme kan en nyretransplantation komme på tale.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
De fleste mennesker, der er kronisk nyresyge, vil kunne klare den samme type arbejde, som de hidtil har beskæftiget sig med. De har dog ofte behov for at arbejde på nedsat tid på grund af dialysebehandlingen, der er tidskrævende, samt på grund af træthed. De skal imidlertid undgå hårdt fysisk belastende arbejde.

Hvis de er i hæmodialyse har de fået lavet en såkaldt fistel. En fistel er en pulsåre og en blodåre (vene), der opereres sammen, og som er adgangsvej til dialysebehandlingen. Fistlen kan ikke tåle svære fysiske belastninger og rystelser. Hvis personen er i peritonealdialyse frarådes meget beskidt arbejde på grund af infektionsrisiko.

Unge mennesker med en nyresygdom kan som udgangspunkt vælge beskæftigelse som alle andre, men de skal undgå hårdt fysisk belastende arbejde.

Mange personer med nyresygdomme får deres arbejdsevne tilbage, hvis de bliver nyretransplanteret. Der er dog en del nyretransplanterede, som fortsat lider af en voldsom og konstant træthed og på sigt får knogleskørhed, hvilket kan medføre en nedsat arbejdsevne.

Forening
Nyreforeningen – www.nyreforeningen.dk