Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Psykiske sygdomme > Stress
Share |

Stress

Stress er ikke en sygdom i sig selv men en belastningstilstand, som kroppen reagerer på.

Stress kan være kortvarig og akut, som fx ved eksamensnervøsitet eller ved traumatiske oplevelser som trafikuheld, dødsfald, vold eller trusler. Her øger kroppen produktionen af noradrenalin, som er et kamphormon, der styrker personen til at klare sig igennem hændelsen. Ofte anvendes begrebet positiv stress i sådanne tilfælde, da stressen hjælper personen til at gennemgå oplevelsen.

Stress kan også være langvarig og kronisk. Her øger kroppen produktionen af stresshormonet kortisol, og det er særligt denne tilstand, der kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.

Stress udløses på baggrund af en kombination af belastningen (fx sygdom, vedvarende konflikter eller for stor arbejdsbyrde) og personens individuelle muligheder for/ressourcer til at håndtere eller leve med belastningen.

Eventuelle følgevirkninger
Følgevirkningerne af stress er mange og kan inddeles i fysiske, psykiske og sociale følger.

De fysiske følgevirkninger af stress kan være:
• hovedpine
• mavesmerter
• brystsmerter og åndedrætsbesvær
• anspændthed og svimmelhed
• rysten og tics
• hjertebanken, følelsen af at være ved at besvime og svedeture
• muskelsmerter/-spændinger
• appetitløshed
• søvnløshed
• hyppig vandladning og diarré
• nedsat sexlyst
• nedsat immunforsvar - hyppige infektioner
• forværring af kroniske sygdomme

De psykiske følgevirkninger af stress kan være:
• træthed og udmattelse
• problemer med koncentration og hukommelse
• indre uro, rastløshed samt uforklarlig eller overdreven nervøsitet
• følelse af konstant tidsmangel – også selv om der er tid nok
• lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed
• besvær med at håndtere udfordringer og sociale relationer på arbejdspladsen
• nedsat præstationsevne
• ubeslutsomhed
• utålmodighed og irritabilitet
• problemer med at lytte, når andre mennesker taler
• nedsat humoristisk sans
• indesluttethed, tendens til at isolere sig og uengagement
• følelseskulde og generel ulyst
• vrede og aggressioner
• øget sygefravær
• øget forbrug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol

De sociale følgevirkninger af stress kan bl.a. være:
• samværsproblemer med venner, familie og partner
• sygemelding, afskedigelse og arbejdsløshed

På sigt kan stress føre til psykiske lidelser, fx depression, angst og/eller misbrug. Stress kan også føre til fysiske sygdomme, fx åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, migræne og psoriasis.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Når en person med stress skal påbegynde eller fastholde beskæftigelse, er det vigtigt at forsøge at reducere de belastende faktorer, der kan bidrage til stress. Det kan fx gøres ved:
• at tilrettelægge arbejdsdagen med indlagte pauser og en klar struktur
• at være realistisk i forhold til mål og tidsrammer, så de er tilpasset personens arbejdsevne
• at sørge for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

I nogle typer af job er det ikke muligt at reducere alle risikofaktorer helt. Det kan fx være job, der indebærer megen direkte kontakt med andre mennesker, og særligt i job hvor personen kan blive udsat for trusler og vold. I de tilfælde er det vigtigt at reducere risikofaktorerne så meget som muligt og samtidig styrke personens muligheder for og ressourcer til at håndtere svære situationer. Det kan bl.a. gøres gennem:
• supervision
• uddannelse (fx i samtaleteknik, konflikthåndtering og psykisk krisehjælp)
• støtte og feedback fra ledere og kolleger
• indretningsmæssige og tekniske foranstaltninger (i form af fx lokaler med ro til at arbejde koncentreret, etablering af flugtveje, installering af alarmer og overvågningsudstyr)
• klare arbejdsgange og overskuelighed i opgaveløsningen
• klare retningslinier i vanskelige situationer på arbejdspladsen i forhold til hvem, der gør hvad og hvordan  
• opfølgning på vanskelige situationer på arbejdspladsen

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk