Du er her: Forside > Ordninger > Fleksjob
Share |

Fleksjob

Mennesker, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan have ret til et fleksjob.

Mennesker, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan have ret til et fleksjob. Et fleksjob er et job på særlige vilkår hos private eller offentlige arbejdsgivere. Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes få støtte.

Hvem kan få fleksjob?
Følgende kriterier skal opfyldes for, at en person kan godkendes til et fleksjob:

  • personen skal være under folkepensionsalderen
  • personen må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder via de sociale kapitler, hvor det er muligt at aftale løn og arbejdsvilkår, der fraviger de almindelige krav i overenskomsten
  • personen skal have en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen som følge af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningen i arbejdsevnen skal ses i forhold til ethvert erhverv
  • der kan kun oprettes et fleksjob hvis hvis det ikke på anden måde er muligt at få arbejde uden løntilskud. Muligheden for revalidering skal være udtømtem og  aktivering og andre foranstaltninger (fx omplacering på arbejdspladsen), der kan fastholde/bringe personen tilbage til beskæftigelse på normale vilkår, skal være afprøvet.

Det er jobcentret i ansøgerens bopælskommune, der behandler ansøgningen om fleksjob.

Ved vurderingen af personens arbejdsevne fokuseres der på, hvilke muligheder personen har aktuelt og i fremtiden for at få arbejde på normale vilkår. Kommunen udarbejder forskellige redegørelser – bl.a. om afprøvning af relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorfor personens arbejdsevne er varigt begrænset, og hvorfor erhvervsevnen ikke kan anvendes på normale vilkår.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes få fleksjob. Dette sker i form af økonomisk støtte til personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af nedsat arbejdsevne har vanskeligt ved at fastholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Formålet med tilskuddet er at give økonomisk kompensation for den indtægtsnedgang, personen har som følge af den nedsatte arbejdsevne – se lov om aktiv beskæftigelsesindsats §75.

Fleksjob på fuldtid eller deltid
Jobcentret skal give tilbud om fleksjob på fuldtid, medmindre personen foretrækker en deltidsansættelse. Jobcentret skal ligeledes give tilbud om fleksjob på deltid, hvis personen i den seneste ordinære beskæftigelse var ansat på deltid, og de seneste sammenlagte 12 måneders ordinær beskæftigelse, forud for visitationen til fleksjob, var deltidsbeskæftiget. Her gives tilbud om fleksjob på deltid i højst det antal timer, som personen havde i deltidsjobbet. Dette gælder dog ikke, hvis årsagen til deltidsansættelsen også er årsag til bevilling af fleksjobbet – der kræves sundhedsfaglig dokumentation herfor.

Personer, der er tildelt et fleksjob på deltid, har ret til senere at få et fleskjob på fuldtid, hvis personens ægtefælle dør, eller der sker en anden social begivenhed, som personen ikke selv har indflydelse på. Det er altså ikke muligt som følge af fx fødsel, ægteskab mm.

Personer, der er visiteret til et fleksjob før 1. juli 2006, bevarer retten til et fleksjob på fuld tid. Personer, der har haft deltidsbeskæftigelse og visiteres til fleksjob den 1. juli 2006 eller senere, vil som hovedregel kun have ret til fleksjob på deltid.

Løntilskud
Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtager et løntilskud fra kommunen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte. Hvis den ansatte eksempelvis har en arbejdsevne på 1/3, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud på 2/3 af lønnen. Når kommunen har givet dig tilbud om et fleksjob, fastsættes Løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde mellem de faglige organisationer, arbejdsgiveren og medarbejderen.  Tilskuddet kan dog maksimalt udgøre 1/2 eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde/tilsvarende arbejde. Mindstelønnen skal kun bruges, hvis der ikke er en lokal aftale, der supplerer overenskomstens bestemmelser på dette punkt.For fleksjob oprettet efter 1. juli 2006 kan løntilskuddet højst beregnes ud fra en løn på 395.000 kr. (2006) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006) på timebasis. Det betyder i praksis, at man som lønmodtager i fleksjob godt kan aftale sig frem til en løn, der ligger over 395.000 kr. på årsbasis, men virksomheden vil ikke få løntilskud til det der ligger over.

Hvis der senest den 30. juni 2006 er indgået aftale om et fleksjob, eller personen allerede er i et fleksjob, får reglen om loft over løntilskuddet kun betydning, såfremt personen mister det nuværende fleksjob og bliver ledig.

Revalidering og førtidpension
En person, der modtager fleksjob har mulighed for at få revalidering med henblik på opkvalificering eller afprøvning af, om en person kan varetage fleksjobbet.

Hvis en person modtager førtidspension, kan personen søge sin kommune om, at pensionen gøres hvilende i forbindelse med ansættelse i et fleksjob. Det betyder ikke en frakendelse af pensionen men, at udbetalingen stilles i bero, og at det er muligt at få genoptaget pensionsudbetalingen ved henvendelse til kommunen. Hvis pensionen bevares, er der mulighed for at søge et job med løntilskud for førtidspensionister.

Det betyder for arbejdsgiveren

  • arbejdsgiver og medarbejder aftaler løn- og arbejdsvilkår i samarbejde med den faglige organisation ud fra gældende overenskomst eller tilsvarende område
  • arbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtager tilskud fra kommunen
  • arbejdsgiveren skal drøfte ansættelse af en person i fleksjob med repræsentanter for de ansatte
  • Personer, der er ansat i fleksjob, kan der ikke indgås § 56-aftaler for. Det skyldes, at de har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag. De er undtaget fra beskæftigelseskravet og er derfor altid sikret ret til sygedagpenge.

    Det betyder for medarbejderen
  • medarbejderen kan modtage invalidepension fra en privat pensionsordning eller en tjenestemandspension
  • hvis medarbejderen har en arbejdsmarkedspension, kan penge herfra eventuelt modtages
  • medarbejderen har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn men ledighedsydelse og eventuelt fleksydelse
  • det er muligt at få fradrag for befordring som i ansættelse på ordinære vilkår
  • medlemskab af fagforening er mulig

Regler for ansættelse i fleksjob
Følgende gælder for ansættelse med løntilskud af førtidspensionister hos både private og offentlige arbejdsgivere:

  • ved indgåelse af ansættelsen udarbejdes der en ansættelseskontrakt/brev hvor løn- og arbejdsvilkår beskrives, samt forventet tilskudsperiode
  • personer, der ansættes i fleksjob, er omfattet af gældende overenskomster og den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, medmindre de enkelte love har undtaget gruppen – det kan fx være lov om ret til sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved fødsel
  • der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik
  • Det er muligt at få ansættelse som fleksjobber i en ægtefælles virksomhed

Ledighedsydelse
Ledighedsydelse er en ydelse, som kan udbetales til mennesker, der er bevilliget fleksjob. Følgende kriterier skal være opfyldt:

  • personen har ikke et rimeligt tilbud om arbejde
  • personen skal tage imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde
  • personen må ikke være selvforskyldt ledig

Ledighedsydelsen svarer til, hvad personen i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt – dog minimum et beløb på ca. 80% og maksimum 90% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Ledighedsydelse kan udbetales i følgende situationer

  • efter visitation til et fleksjob, inden ansættelse i fleksjob – hvis personen på visitationstidspunktet er berettiget til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge, eller  deltager i revalidering med jobplan (personer der modtager kontanthjælp vil fortsætte hermed – der er mulighed for særlig ydelse, se link til vejledning nedenfor)
  • ved ledighed mellem to fleksjob - hvis personen er uforskyldt ledig og er berettiget til fleksjob eller har været ansat i fleksjob i mindst ni måneder inden for de seneste 18 måneder. Personer, der var berettiget til ledighedsydelse forud for ansættelsen i fleksjob, kan få ledighedsydelse mellem to fleksjob, selvom de har været ansat i et fleksjob i mindre end ni måneder.

Herudover kan der gives ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet (fx hjemsendelse på grund af vejrlig og materialemangel), under sygdom og barselsorlov og børnepasningsorlov samt under ferie. Personer, der ansættes i støttet beskæftigelse, kan også i nogle tilfælde få ledighedsydelse.

Varighed, opfølgning og eventuelt stop af udbetaling af ledighedsydelse
Der skal afholdes individuelle samtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt tre måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse.

Der er ingen øvre grænse for, hvor længe en person kan modtage ledighedsydelse – dog kan en person, når han/hun er fyldt 60 år højst få ledighedsydelse i sammenlagt seks måneder herefter.

Et afslag af et rimeligt tilbud om fleksjob eller udeblivelse fra en opfølgningssamtale, kan medføre stop af udbetaling af ledighedsydelse i en periode eller, at retten til at modtage ledighedsydelse mistes. Personer, der har mistet retten til ledighedsydelse, kan ved at arbejde i et fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder genoptjene ret til ledighedsydelse.

Kommunen i jobcentret skal løbende genvurdere, om personen fortsat er til rådighed for fleksjob eller, om der skal gives et andet tilbud. Dette skal ske hver gang, der er udbetalt ledighedsydelse i 12 måneder inden for en periode på 18 måneder. Ved genvurdering bruges tilbuddene om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik, og der laves en række redegørelser som ved bevilling af fleksjob (se ovenfor). Disse suppleres af en redegørelse, hvor det er undersøgt, om der er grundlag for påbegyndelse af sag om førtidspension. Personen bevarer sin ledighedsydelse under genvurderingen.

Seks ugers selvvalgt uddannelse
Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed deltage i visse uddannelser, som personen selv vælger.

Når en person har været i fleksjob i sammenlagt ni måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen ret til en selvvalgt uddannelse, hvis personen bliver ledig. Personer, der er visiteret til fleksjob før 1. juli 2006, har også ret til selvvalgt uddannelse. Her opgøres 12-måneders-perioden fra 1. juli 2006.

Brug af anden aktør
Personer, der er bevilliget til fleksjob men ikke har fået tilbud herom, har efter modtagelse af ledighedsydelse i seks ud af ni måneder, ret til at blive henvist til en anden aktør for at få hjælp til at finde et fleksjob. Når der er gået sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder, skal personen tage imod tilbuddet om brug af anden aktør. Det gælder for personer, der i perioden har modtaget ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp eller starthjælp.

I forbindelse med opfølgningssamtalerne skal kommunen i jobcentret vejlede om muligheden for brug af anden aktør – det skal være muligt at vælge mellem flere aktører.

Fleksydelse
Fleksydelsesordningen er en efterlønslignende tilbagetrækningsydelse for personer, der er visiteret til fleksjob. For at overgå til fleksydelsesordningen skal en række kriterier være opfyldt – personen skal fx være fyldt 60 år, leve op til krav om anciennitet, betale fleksydelsesbidrag mm. Overgang til fleksydelsen kan tidligst ske tre måneder efter visitationen til fleksjob.

Fleksydelsen udgør som udgangspunkt et beløb svarende til ca. 91 af sygedagpengenes højeste beløb. Det er muligt at have arbejde med lønindtægt ved siden af fleksydelse – dette medfører fradrag i fleksydelsen. Fleksydelsen administreres af kommunen.

A-kasse og fagforening
Er personen allerede medlem af en a-kasse, kan dette medlemskab bevares. Der optjenes dog ikke dagpengeret i et fleksjob, så personen kan ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Se nedenfor om ledighedsydelse og fleksydelse. Det er ligeledes muligt at fortsætte eller blive optaget som medlem i en fagforening.

Bevilling af fleksjob
Det er jobcentret i personens bopælskommune, der bevilliger fleksjob.

Jobcentret laver den første opfølgning senest seks måneder efter at løntilskuddet er udbetalt første gang og herefter en gang årligt. Ved udbetaling af ledighedsydelse sker opfølgning ligeledes første gang efter seks måneder og herefter, når der er udbetalt ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder.

Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten hertil ved flytning til en anden kommune. Personer, der er visiteret til fleksjob, men modtager ledighedsydelse, bevarer også retten hertil, hvis den nye kommune kan godkende visitationen til fleksjob. Den nye kommune overtager opfølgningsforpligtelsen.

Det er muligt at søge om bevilling af hjælpemidler/arbejdsredskaber, mentorordning, personlig assistance.

Læs mere om løntilskudsordningen for fleksjob i pjece udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede.

Mulighed for klage

Det er muligt at klage over Jobcentrets afgørelser.  Hvis du ønsker at klage skal du følge den klagevejledning, du modtog i brevet sammen med den afgørelse, du vil klage over. Der kan normalt klages over Jobcentrets afgørelse inden fire uger efter, at afgørelsen er modtaget.
Du kan klage ved at sende et brev, en mail eller ringe til den myndighed, du vil klage over

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler fra den 1. august 2009 klager over afgørelser på hele det beskæftigelsesmæssige område.
 
 Der er ingen særlige krav til selve udformningen, længde mv. af en klage. Der stilles heller ingen krav om, at en klage skal begrundes. En klage må dog meget gerne indeholde:
• Dit navn,
• Adresse, tlf. nr. og mailadresse 
• Dit CPR nr. 
• Navnet på den myndighed, du vil klage over
• Gerne sagsnummeret på den sag, der nu er afgjort, og som du vil klage over

Læs om personer, der er ansat i fleksjob:

Link til lovgivning

LBK nr. 938 af 25. september 2009 om en aktiv beskæftigelsesindsats

BEK nr. 743 af 3. juli 2009 om en aktiv beskæftigelsesindsats

LBK nr. 946 af 01. oktober 2009 lov om aktiv socialpolitik

LBK nr. 727 af 7. juli 2009 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bek. nr. 730 af 8. juli 2009 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

BEK nr. 829 af 26/08/2009  om fleksjob

Vejl. nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik 

Vejl. nr. 114 af 13. juni 2001 om fleksjob og ledighedsydelse