Annonce

Hvilken hunderace skal du vælge?

Hunderacer

Har du besluttet dig for, at du skal have en hund? Men kan du ikke rigtigt finde ud af, hvilken race du vil have? Der findes rigtig mange slags, og derfor kan det også være en stor udfordring at finde frem til den bedste race for en selv. Men der er nogle faktorer, som du kan kigge på, når det kommer til hunderacer.

Hvor stor en hund ønsker du?

For det første bør du overveje, hvor stor hunden skal være. Nogle har et klart ønske om en lille hund. Andre ønsker en stor. Og så er der dem, der gerne vil have en midtimellem. Men en ting er, hvad du helst vil have. Noget andet er, hvordan forholdene er der, hvor du bor.

For hvis du fx bor på en landejendom eller i et større hus generelt, kan du sagtens have en stor hund. Men bor du i stedet i en mindre lejlighed på tredje sal, bør du nok genoverveje, om det er en stor hund, du skal have. Her vil det være nemmere med en lille hund. Og med en hund, som ikke behøver så meget motion.

Samtidig skal du også overveje, hvordan hunden skal komme op og ned, hvis der ikke er elevator. For hvis det er tilfældet, skal det enten være en hund, der er i stand til at tage trapperne selv, eller en, du kan bære. Og hvis sidstnævnte er tilfældet, bør du nok vælge en lille hund. På den måde belaster du også dig selv mindst muligt.

Er du allergiker?

En anden vigtig faktor er, om du eller andre i familien er allergiske over for hunde. For hvis det er tilfældet, skal I selvfølgelig ikke have en hund, der fælder helt vildt. Heldigvis findes der også allergivenlige hunde. Fx en bomuldshund eller en west highland white terrier.

Samtidig bør du generelt også gøre op med dig selv, hvordan du ønsker, at pelsen skal være. Er det okay, at din hund fælder meget? Eller vil du hellere bruge tid på at tage den til hundefrisør?

Hvorfor ønsker du en hund?

Endelig er det også vigtigt at gøre op med dig selv, hvorfor du gerne vil have en hund. Er det fx, fordi den skal med på jagt. Nogle hunderacer er jagthunde, så hvis det er tilfældet, kan du hurtigt eliminere en del hunderacer.

Hvis du ønsker en rigtig familiehund, er der også nogle hunderacer, der er bedre end andre. Fx passer en labrador retriever godt ind i familier med sit positive humør.

Og så er det vigtigt at overveje, hvor meget tid du eller I kommer til at tilbringe med hunden. For nogle hunderacer kan bedre passe sig selv end andre. Så hvis du ved, at der ikke er nogen hjemme i løbet af dagen, bør du vælge en hund, der kan håndtere dette. Især hvis den er helt alene, og der ikke fx er andre hunde.

Så ved at overveje disse forskellige faktorer kan du finde frem til den hunderace, der passer til dig.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *